Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lene Nøhr

 

 

 

Lene sidder på legeværelset og smiler

 

Jeg hedder Lene. Jeg er uddannet pædagog. Jeg er mor/papmor til 5 voksne børn og er så heldig også at være både mormor og farmor.

Jeg bor sammen med Ole som har 2 voksne børn.

Jeg blev uddannet pædagog i 1991 og har mange års erfaring med arbejdet indenfor det pædagogiske område. Jeg har arbejdet meget i vuggestue og børnehave, men har også været dagplejer i Rødkærsbro i knap 6 år, da mine egen børn var i indskolingen.

Jeg synes dagplejealderen er en fascinerende og utrolig spændende aldersgruppe at arbejde med pga. den store udvikling, som børnene gennemgår i løbet af deres første tre leveår.

Jeg arbejder efter Grønne Spirer principperne. Se evt. hjemmesiden for Friluftsrådets Grønne Spirer


 

 

Lenes hus indvendig med bord og stole og et indendørs legehus

 

Jeg bor i parcelhus på Hindbærvej 5, i Rødkærsbro.

Jeg prioriterer, at vi har meget plads at lege på, derfor er min have også indrettet, så børnene kan komme rundt og vi har en bålplads og et drivhus, hvor vi ofte spiser inde i når det regner.

Velkommen indenfor. Her hygger vi os og leger i et dejligt stort legeværelse som er i forbindelse med gang og køkkenalrum.

Hos mig leger vi også og laver motorik i køkkenalrummet, hvor der er skumgulv i en del af køkkenet, det er også her vi spiser. Vi har meget plads at tumle på.

 

Dagligdagen

Dagligdagen hos mig:

Morgenstunden i min dagpleje bliver brugt på at tage imod børn, der møder ind. Vi hygger os og kommer stille og roligt i gang med dagen. De børn der skal have en lille formiddagslur, får dette.

Alle børn bliver tilbudt et lille formiddags- måltid ca. kl. 8.30 (Jeg følger Viborg Kommunes kost politik)

Derefter går dagens aktivitet i gang. Det kan både være inde og ude. Jeg arbejder som ”Grønne spirer”, hvilket betyder jeg har det Grønne flag fra Friluftsrådet og arbejder efter en årsplan som godkendes og evalueres årligt af dem.

Jeg prioriterer derfor at være ude så meget som muligt og i alt slags vejr.

Det er skønt at gå tur og måske kommer vi ikke længere end lige udenfor havens låge, hvis vi finder en snegl der! Så studerer vi den og måske synger vi om Mariehønen Evigglad der møder Søren snegl. Alle skal have lov at studere og måske samle mod til, også at få sneglen til at kravle på sin hånd. Vi snakker om hvordan man skal behandle dyrene når vi finder dem (Natur & Naturfænomener). Vi elsker også at lave mad på bål eller trangia, tage i skoven og lave motorisk træning i det ujævne område (Krop & Bevægelse). Det kan også være vi tager Christianiacyklen en tur på bondegården og se på dyrene og traktorerne, der kører i marken eller en tur til Tange sø, for at spise madpakken eller blot nyde det store vand og freden der er dernede.

Aktiviteterne jeg laver, har alle noget med læreplanerne at gøre, hvor jeg vil styrke og udvikle barnets kompetencer.

Børnene deltager også i daglige gøremål såsom at dække bord, rydde op, tage tøj fra vaskemaskinen og i tørretumbleren, osv.

Vi leger, synger, læser og laver kreative indslag alt efter børnenes alderstrin, årstider og de forskellige traditioner, såsom fastelavn, påske, jul, kirketur, motionsdag og dagplejens dag.

 ”Hit med Musikken” som er et sprog udviklende koncept med lyde, sange, lege m.m. som sprogskolen i Viborg har udviklet, bruger vi jævnligt. Derved har vi fokus på sproget. Børnene er rigtig glade for det og alle forældre kan hente app med det samme koncept og derved også øve derhjemme.

Hverdagen kan byde på sansemotoriske lege, da jeg har fokus på betydningen af, hvad sansemotorisk træning kan styrke det enkelte barn med.

Jeg har sansemotorisk uddannelse. 

Nogle dage går vi på besøg eller får besøg af andre dagplejere og dagplejebørn, så børnene kan lege sammen, med mange børn ad gangen. Det er med til at styrke de sociale kompetencer og lette overgangen til de dage hvor dit barn skal i gæstepleje.

Ca. kl. 11 spiser vi middagsmad.

Når børnene har sovet en god lur, tilbydes de noget eftermiddagsmad.

Nogle gange når vi ud at lege i haven igen inden dagen slutter og mor eller far kommer.

 

DagplejepædagogMette Fink Knudsen Mobil: 41 71 91 57
Forældresamarbejde

Hos mig vil jeres barn få en hverdag med omsorg og tryghed.  Hvor nærvær, åbenhed og ærlighed er nøgleordene for et godt samarbejde.

Jeg har en anerkendende tilgang til både børn og forældre. Husk at spørge mig, hvis der er noget I undrer jer over. 

Jeg sætter pris på en forudsigelig hverdag med faste rutiner, hvor den voksne går i front, men også følger børnenes initiativer, uden stress og jag.

Det betyder at hvis vi f.eks. er optaget af bondegårdsdyrene, så tager vi min christianiacykel og kører en tur på bondegårdsbesøg hos Kuhr Hedegaard, som jeg har en fast aftale med blot at komme når det passer os.

Jeg prioriterer, at børnene bliver så selvstændige og selvhjulpne som muligt. Da jeg ved, hvilke krav de mødes med i børnehaven. Dette kaldes også at styrke det lille barns sociale kompetencer og personlig udvikling, hvilket er en del af de 6 pædagogiske lærerplans temaer som jeg selvfølgelig følger.

 

Sovetid

I tidsrummet ca. kl. 12.15 til kl. ca. 14.30 sover alle børnene en middagssøvn, så de er klar til resten af dagens udfordringer.

Hvis barnet har behov for en formiddagssøvn, er det også muligt.

Jeg er af den overbevisning, at børn ikke kan sove for meget, hvilket betyder, at jeg lader børnene sove til de selv naturligt, stille og roligt vågner.

Praktisk information

Vi går i legestue 1 x ugentlig i Hallen og vi har perioder hvor vi gerne er der hele dagen, så vi har god tid og ro til at lege eller lave noget kreativt med de 2 andre grupper vi mødes med.

Ved opstartsmøde får I udleveret 2 kasser, hvorpå der står hvilket tøj indhold jeg har brug for til dit barn på de forskellige årstider.

Hvis jeg er syg vil barnets kasser blive stillet i barnevognen i skuret, hvor I så kan afhente det til gæsteplejen.

Barnevognen må stå hos mig hele ugen, men tages med hjem i weekenden hvor der så kan skiftes sengetøj deri.

Åbningstider

Mandag:  Kl. 06.15 - 16.00

Tirsdag:  Kl. 06.15 - 16.00

Onsdag:  Kl. 06.15 - 16.00

Torsdag:  Kl. 06.15 - 16.00

Fredag:  Kl. 06.15 – 15.15

Kontaktinformationer

Lene Nøhr

Hindbærvej 5

8840 Rødkærsbro

Tlf.: 2481 2617

Mail: lene7893@viborgskoler.dk

I er altid velkommen forbi for at snakke og se om en dagplejeplads hos mig er noget for jer/jeres barn