Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Evy Nielsen

 

Evy står udenfor ved et bord, hvorpå, der er påskeliljer, med de grønne spirers flag foran.

 

Mit navn er Evy, er født i 1960.
Jeg bor alene, og jeg har 3 voksne børn, som alle er flyttet hjemmefra.
Jeg har også 3 skønne børnebørn.

Jeg har været ansat som dagplejer siden januar 2006, derudover har jeg været dagplejer i Viborg samt Bjerringbro.

Fra 1999-2006 arbejdede jeg i vuggestuer og børnehaver, bl.a. Smørhullet, hvor jeg var i 5 år.

Gennem årene har jeg været på mange relevante kurser.

Siden 2014 har jeg arbejdet som certificeret Grønne Spirer. dagplejer. Hvilket vil sige, jeg vægter udelivet højt.

Ligeledes arbejder jeg ud fra Marte Meo principperne.

Hos mig får børnene en god og tryg hverdag med nærvær, omsorg og udvikling. Det er vigtigt for mig at se det enkelte barn og dets behov, iagttage barnet og følge barnets initiativer.

Det kan måske betyde, eksempelvis ved opstart af nyt barn, at vi i en periode ikke kan være så meget ude eller lave diverse aktiviteter.

Dagen igennem har jeg fokus på de styrkede pædagogiske læreplaner, som er en naturlig del  af hverdagen.

Jeg arbejder altid på at gøre børnene selvstændige, samt selvhjulpen.

Da jeg arbejder med grønne spirers principper, laver vi en årsplan, som følger årets gang i naturen.

De ting vi f.eks. kan lave er: fuglemad og se fuglene komme og spise det, finde grene til fastelavns ris, male på sten, så forskellige frø og efterfølgende følge væksten, plukke hyldeblomster og lave saft. Kigge på kryb og kravl. Samle ting til juledekorationer og en masse andre ting.

Ved årets udgang, laver jeg en evaluering.

Legeværelse ved dagplejer Evy Nielsen

 

 

 

Efter 12 år i Brandstrup, er jeg flyttet ind til Rødkærsbro. Her bor jeg i hus på Klostervej. Når I ankommer hertil, holder I ude på vejen og går ind gennem lågen.

Udenfor er der sandkasse, gynger, legehus, rutsjebane, motorik/balancering, fliseområde til kørsel på diverse køretøjer samt mange flere ting. Der er også græsplæne til f. eks. hygge på tæppe eller boldspil. 

Indenfor har jeg et stort legeværelse med flere legeøer med forskellige legesager, samt hoppedyr og Bobles. Der er også en hule som børnene nyder at gemme sig i. 

Derudover er der en stor gang hvor børnene også må lege. Der har hvert barn også en garderobeplads. 


 

Spiseplads ved dagplejer Evy Nielsen

Dagligdagen:

Dagen hos mig starter stille og roligt. Jeg tager imod børnene og får en lille snak med forældrene om hvordan natten/morgen er gået. Vi hygger med bl.a. fri leg, musik, måske en historie, indtil alle børn er kommet. Morgenlur til de mindste.

Ca. kl. 8.30 er der formiddags mad.

Derefter går vi som regel ud. Eller vi laver aktiviteter inde.

Vi er meget ude, gerne det meste af dagen, enten på gåtur/opdagelse i omegnen, samt leg i haven.  Men jeg tilgodeser altid gruppen og det enkelte barn.

Ca. kl. 11 er der frokost, derefter er det tid til middagslur.

Som udgangspunkt sover alle børn på samme tid, nogle længere tid end andre.

Efter luren får de eftermiddags mad, der bliver leget inde eller ude til børnene bliver hentet.  

Jeg følger årstiden forskellige traditioner. Der holdes fastelavns- og juletræsfest sammen med de andre dagplejere.

Vi deltager i motionsdag, dagplejedag, skraldeindsamling, gudstjeneste til jul og mange andre ting.

Derudover laver vi kreative ting som bl.a. fastelavnsris, sår karse til påske, laver dekorationer til jul, vi maler, tegner, samt mange andre ting.  Men altid på børnenes niveau.

 

DagplejepædagogInger Skovgaard Pedersen Mobil: 21 26 73 91
Forældresamarbejde

For at give jeres barn de bedste vilkår, er det vigtigt med et godt samarbejde.

Derfor vægter jeg en god og åben kommunikation mellem jer forældre og mig højt.

Gensidig ærlighed og tillid er vigtig, så kom altid hvis der er noget I undrer jer over.

Har I brug for at kontakte mig i min fritid, f.eks.  ved barnets sygdom, er det ok at jeg vil svare når jeg har mulighed for det.

Sovetid

Hvis barnet har behov for en formiddagslur, er det selvfølgelig muligt.

Mellem ca. kl. 12.00 - 14.30-15 sover alle børn.

Barnevogn til de mindste.

Fluenet og regnslag medbringes.

Jeg har senge/madrasser til de større børn.

Der medbringes dyne/pude/lagen.

Sut og bamse/ nusseklud hvis barnet bruger det.

Barnevognen må stå her i ugens løb, men tages med hjem i weekenden.

Praktisk information

 

 

Taskens indhold:

2 sæt skiftetøj, strømper, undertøj, ekstra sut, hagesmækker. 

Der skal medbringes udetøj/ fodtøj som passer til  årstiden og vejret.

Derudover en pakke bleer, skumklude, skraldeposer og papirservietter (jeg giver besked i god tid, når jeg mangler).

Mad:

Alle børn får en sund og varieret kost.

Vi får vand og mælk at drikke.

Ved særlige lejligheder, f.eks. jul eller fødselsdag får børnene måske lidt usundt.

Hvis der er noget barnet ikke må få eller kan tåle gives der besked.

Sygdom:

Hvis jeres barn er syg, giver I mig besked på enten Aula eller tlf.

Bliver barnet syg, mens det er i dagpleje, kontakter jeg jer.

Når jeres barn er rask igen giver I mig besked dagen før I kommer igen

Bliver jeg syg, bliver i kontaktet af dagpleje- kontoret ang. gæstepleje.

Jeg vil så stille børnenes ting ud i barnevognen eller på bordet på terrassen, så I har mulighed for at hente det til gæstedagplejen.

Legestue:

Vi går i legestue i hallen en gang om ugen.

Formiddagslegestue: Vi mødes ca. kl. 8.30, hvor vi spiser fælles formiddagsmad. Derefter er der forskellige aktiviteter enten ude eller inde, samt fri leg. Ca. kl. 11 rydder vi op og spiser frokost.

Derefter går vi hjem.

Heldagslegestue:

En gang om måneden er vi i heldags legestue. Børnene bliver afleveret og hentet i legestuen af forældrene.

Formiddagen er ligesom de andre i legestuen, derefter sover børnene middagslur i barnevogn eller på en madras. Når børnene sover planlægger vi dagplejere aktiviteter, projekter, bl.a. ud fra læreplanerne. Tre gange om året laver vi TOPI (tidlig opsporing og indsats ift. alle børns trivsel) Her deltager dagplejepædagogen også.

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 6.20 - 16.05

Tirsdag:  Kl. 6.20 – 16.05

Onsdag:  Kl. 6.20 - 16.05

Torsdag:  Kl. 6.20 – 16.05

Fredag:   Kl. 6.20 - 15.20

Kontaktinformationer

Evy Gundelund Nielsen

Klostervej 6

8840 Rødkærsbro

Tlf. 28 44 63 66

Mail: Evyx0265@viborgskoler.dk