Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Camilla Glargaard

 

 

 

 

 

Camilla Glargaard

 

Jeg hedder Camilla Glargaard (1977) og bor sammen med min familie: Jimmy og vores to piger Ida (2002) og Freja (2005) og vores hund Charlie i et dejligt hus med en børnevenlig have i Bjerringbro.

I fritiden har jeg en meget aktiv familie, hvor jeg ofte er chauffør til ridning, løb, vandsport og hvad de nu finder på, men der er også tid til gåture i skoven, rideture sammen med Freja som har en dele pony i Højbjerg og det nyder jeg.

Jeg har arbejdet med børn på den ene eller den anden måde siden 1996. Først som Au Pair i Norge, så som tilkaldevikar i forskellige institutioner i Bjerringbro, og siden 2002 hvor jeg afsluttede pædagoguddannelsen både i børnehave, vuggestue og dagpleje.

Hvad lægger jeg vægt på:

Fokus i dagplejen hjemme hos mig er GODE VENNER. For børnene giver det følelsen af: Der er mig og jeg er en del af en gruppe af andre børn - mine gode venner.

Vi samler på små succeser i hverdagen. Små ting som med voksne forældre øjne måske ser ud af ingenting, men med fra børnehøjde/børnenes synspunkt er kæmpe succeser på vejen frem mod at blive et børnehavebarn med troen på: jeg kan godt og jeg er god til det. Det kunne fx være at blive god til at tage min jakke på selv gennem leg med en lille tryllerylle remse. Vi samler også på følelsen af regnen på min drivvåde kind, efterårs vinden i mit hår og møgbeskidte flyverdragter efter en dejlig dag udenfor, hyggelige dage indenfor uden planer, hvor vi ser hvilke lege vores ideer fører os til – alt det der skal til for at blive MIG. Vi når Viborg Kommunes mål for læreplanerne i det tempo og på den måde der lige præcis passer til os og den børnegruppe vi er – på den måde der giver bedst mening for de børn vi er.

 

 

Børnene kommer ind ad hoveddøren til gangen, hvor der er plads til tøj, bleer mm. Vi leger i et stort rum med god plads og spiser vores mad i køkkenet. I stuen ved siden af aflukket sover min hund Charlie i løbet af dagen, så børnene ikke kan røre ham.
Dagligdagen

Dagen hos mig starter kl. 6.30, hvor min dør er åben for de børn der har behov for at møde der.

Vi leger, tegner og hvad vi nu finder på indtil kl. 9, samtidige med at de forskellige børn løbende kommer lige så stille ind ad døren. Kl. 9 spiser vi formiddagsmad. Jeg vil gerne have at børnene kommer senest kl. 9, på den måde får de børn, der har mulighed for at møde sent det bedste fra de to verdner (hjemme og hos mig), idet de har tid om morgenen sammen med jer forældre og når de kommer til mig senest kl. 9 har de også mulighed for at være med fra starten på de aktiviteter, vi nu har for dagen.

Fra 9 til 11 er tidspunktet hvor vi leger i sandkassen, går en tur, er på legepladsen sammen med de andre børn, leger med modellervoks, leger indenfor osv. 

Kl. 11 spiser vi middagsmad.

Kl. ca. 12 bliver børnene puttet til middag.

Når børnene vågner fra middagsluren, finder vi eftermiddagsmad frem og derefter leger vi ude eller indenfor alt efter vejr og årstid.

Kl. 16.15 skal jeres børn være hentet, farvel og tak for i dag – vi ses i morgen.

Traditioner:

I dagpleje hos mig er der forskellige traditioner i løbet af året. Til fastelavn slår vi katten af tønden oppe i legestuen. Børnene må gerne være udklædt enten hjemmefra og hvis det er en let dragt at tage på, så bare have den med i tasken. For nogle børn er det at være til fastelavn og kigge på tønden og udsmykningen nok i sig selv, og for andre børn har udklædningen og det at være udklædt ligesom de andre børn stor betydning. Så det at barnet i det mindste har udklædningen i tasken, gør at jeg har mulighed for at følge det barnet gerne vil den dag –udklædning eller ikke udklædning.

Til påske klippe klistrer vi noget udsmykning.

I maj er der dagplejens dag, som er en særlig dag hvor alle dagplejere er samlet til noget sjovt, som varierer fra år til år.

I december julehygger vi op til jul, og laver nogle aktiviteter som er forbundet med jul, alt efter hvilken børnegruppe jeg har, og samtidig skl der også være helt almindelige dage i december, så vi ikke bliver helt juletossede.

Dagplejepædagog

Mette Fink Knudsen Mobil: 41 71 91 57

Forældresamarbejde

 

  • Helt generelt er min forventning til jer forældre, at I sørger får at barnet hver dag har alt det praktiske med for at det får en god dag. Skiftetøj, tøj og overtøj der passer til vejret, bleer, sovebamser sutter osv. På den måde hjælper vi hinanden til at give jeres barn de bedste muligheder for tryghed (hvis fx bamsen som betyder meget er med hos mig eller andet), er barnet tryg, kan I gå på arbejde med ro i sjælen.
  • For at give jeres barn de bedst muligheder for at udvikle sig hen mod at blive et glad, harmonisk og robust børnehavebarn, er det vigtigt, at vi samarbejder om at støtte og hjælpe barnet videre i den udvikling det nu er i. Et eksempel kunne være når jeg modtager jeres barn hos mig som et nyt barn, at vi sammen får fortalt hinanden hvilke fif der virker godt for barnet så det får en god dag. Det kunne fx være hvilken mad det godt kan lide, eller hvordan det plejer at ligge, når det skal sove. Et andet eksempel når barnet er større kunne være: nu begynder vi at øve i at tage tøj på selv, for at det skal blive en succes for barnet og barnet får følelsen af: det kan jeg godt, så er det vigtigt, at det har noget tøj, der er nemt at få på, og som ikke er fx for lille i str. for så bliver det sværere atfå på. Det er også vigtigt at I giver barnet tid og mulighed for selv at prøve at tage tøj på hjemme – vær opmærksom på de situationer, hvor der lige kunne være tid til det
Sovetid

Alt efter jeres barn alder, kan barnet have brug

for en eller to lurer i løbet af dagen. Har jeres barn

brug for en formiddagslur, vil det blive puttet

senest ca. 8.30 -9, så det kan nå at sove indtil kl.

ca. 9.30 -10. På den måde får jeres barn opfyldt

sit søvnbehov og gruppen, som jeres barn er en

del af, får mulighed for at gå på ture, på

legepladsen, i sandkassen med god tid til at få

gode oplevelser inden vi skal spise kl. 11.

Kl. ca. 12 begynder jeg at putte børnene til

middagslur. Børnenes tages op når de vågner.

Praktisk information

Barnets taske du har med hos mig, skal indeholde (jeg har også en kasse til jeres barn hvor tingene

kan være i):

2 hele sæt tøj: body, strømper, trøje, bukser el kjole/strømpebukser evt. hagesmæk hvis barnet bruger det. Når beskidt tøj tages med hjem lægges tilsvarende rent tøj i kassen dagen efter. Så kan jeres barn nemlig øve sig i selv at hælde vand op i sin kop eller drikke selv, alt det barn har lyst til, for der er rent tøj barnet kan få på,  hvis det tøj barnet har på skulle blive vådt. Måske kan barnet også have et uheld i bleen i løbet af dagen, så er det dejligt med rent tøj. Der er plads til en hel pakke bleer ad gangen og hver gang den er tom bedes I tage: en pakke bleer, en rulle affaldsposer, en pakke vådservietter med.

Legestue: vi går i heldags legestue en gang om måneden. Dagen for heldagslegestue skiftes hver halve år, så hver legestuegruppe for mulighed for at have heldagslegestue på skift mandag, tirsdag, torsdag og fredag.

Sygdom: Hvis jeres barn er syg, skal i skrive til mig på Aula og melde barnet syg på Børnenettet. 

Er jeg syg får I besked om morgenen fra kontoret. Jeg stiller børnenes ting i garagen, hvor I kan hente dem.

Åbningstider

Mandag: Kl. 6.30–16.15

Tirsdag:  Kl. 6.30-16.15

Onsdag:  Kl. 6.30-16.15

Torsdag:  Kl. 6.30-16.15

Fredag:  Kl. 6.30-15.30

Kontaktinformationer

Camilla Glargaard

Kildevangen 23

8850 Bjerringbro

Tlf.: 6178 2039

Mail: cami96b7@viborgskoler.dk